Byen, der gav navn til portvin og som ligger ved Europas vestlige port mod Atlanterhavet. Porto er i 2017 valgt som bedste europæiske destination af rejsende fra 174 lande for sin blanding af historisk dekadence, beliggenhed og charme.I Porto mødes historie, arkitektur, kultur, gastronomi, natteliv og handel i én stor smeltedigel af oplevelser. Portos mest slående egenskab er nok den berømte “falmede storhed”, som byen udstråler. Den er resultatet af et mix af barok, neoklassisk og “Belle Époque”-arkitektur, der giver en tidløs atmosfære. Mange rejsende oplever at få et strejf af Cuba i denne europæiske by. | Porto er delt i to af floden Douro, der ender i Atlanterhavet. Floden skærer byen over i to dele, Porto og Vila Novo deGaia, som dog er forbundet af seks ikoniske broer. Porto ligger på den nordlige side af floden, op ad den stejle banke, og et par kilometer mod vest møder man Atlanterhavet. Det gamle distrikt, Ribeira ved flodbredden er på UNESCOs verdensarvliste og er i dag et tæt befolket område med smalle, snoede gader og skyggefulde buegange. Her finder man et utal af små, gode restauranter og vinbarer. De berømte protvinshuse ligger ved flodens sydside. Der er over 50 forskellige huse med enorme kældere, hvor de eftertragtede vine lagres, og hvor man som gæst kan komme på besøg og smage de dyre dråber. |