Området omkring Laax er fantastisk smukt, og så er det meget stort. Laax er det største skiområde i Graubünden med intet mindre end 220 km pister.Vi mener at Laax - grænsende op til området Flims - er noget af det bedste I kan finde når I vil til Schweiz med ski øverst på dagsordenen.Her er lækkert, velholdt, moderne, og så er der intet mindre end 26 lifte. Terrænet byder på skiløb i højden 1100 - 3018 meter over havet, og her er garanteret skiløb for alle uanset niveau. Pisterne fordeler sig mellem smukke skovområder og imponerende gletschere med fantastisk udsyn over de majestætiske bjerge. Sammenhængende med Laax er naboområdet Flims. Terrænet mellem Laax og Flims er ret krævende, så vi anbefaler at benytte skibussen, hvis man ønsker at skifte terræn. | ”Hvad med alle os, der ikke kan stå på ski”? Sådan lyder det nogle gange når firmarejsen annonceres som en skitur. Den udfordring er der rig mulighed for at komme omkring i Laax, for der er hele 63 km ’begynderbakker’ og masser af muligheder for instruktion og en blid start i de smukkeste omgivelser. Er man der i mod til snowboard og ’free ride’ så er Laax også den helt rigtige destination. Her er 40 km at udfolde sig på med dertilhørende ’fun park’ og ’monster pipe’. Der er et væld af gode restauranter i Laax, og oppe på pisterne er der også et skønt udvalg af lækre restauranter, ligesom der også er flere spændende barer og afterski steder oppe på alpen. Vi anbefaler især ’Rock Resort’ med mange gode restauranter, barer og klubber. Siden 2006 er det blevet til en del kunde- og incentiverejser samt firmagrupperejser til Laax med alsidige programmer for op til 75 personer ad gangen. |
Transport: SAS flyver til Zürich Flyvetid: 2 timer Transfer tid: 2 timer og 15 minutter fra Zürich Hoteller: Særdeles gode 4-stjernede hoteller Ski in/out hoteller: Ja Møde og konferencefaciliteter: På flere af hotellerne samt fmøde- og konferencecenter | Beliggenhed: 1130 m.o.h. Højeste pistestart: 3018 m.o.h. Total pister: 220 km Længste pist: 12 km med et fald på 1720 højdemeter Blå pister: 63 km Røde pister: 70 km Sorte pister: 86 km Off-pist: Rigtig godt Langrend: 60 km Liftkapacitet: 42000 pers./t | Andre aktiviteter: Team aktiviteter Sneskovandring Avalanche Rescue Iglokonstruktion |
![]() | ![]() | ![]() |